Prædiken holdt i Snejbjerg kirke søndag den 7. mats 2010 af Christian Poulsen              

Dette hellige evangelium til 3. søndag i fasten skriver evangelisten Joh. i det 8. kap vers 42-51. 

 Underligt at høre den beretning, beretningen om Guds folk på vej fra Ægypten sådan som vi gjorde det før - ud af fangenskab og slaveri til det land Gud ville give sit folk!

Der er tale om et fok, som virkelig har erfaret Guds omsorg og Guds magt. Et folk som har mødt den sande Gud, den virkelige og levnende Gud. En Gud, som har friet dem und af slaveriet i Ægypten og går  med dem ud i ørkenen på vej til land han  vil give sit folk.  Det er virkelig et par ting vi bemærker os, når vi hører den beretning.

For det første: Den Gud passer ikke ind i deres billede af gud.  Og de vælger sig en anden Gud i helt bogstavelig forstand skabt af dem selv:  Vi hører hvordan Moses med forfærdelse siger til Gud, hvad der er sket: De har støbt sig et billede af en tyrekalv, de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud Israel, som førte dig op fra Ægypten! Den levede Gud er erstattet med et billede af Gud!For det andet: Det der er både overraskende og uhørt den måde Moses så handler på!

Vi ku´ forstå hvis Moses for alvor havde sat dem på plads og givet dem en ordentlig en over næsen!Men hør hvad Moses siger: Jo, han løber ikke fra at folket har syndet, men siger til dem, at han vil forsøge at skaffe soning for deres synd: Og til Gud siger han: Ak dette folk har begået en stor synd, de har lavet sig en gud af guld. Gid du dog vil tilgive dem deres synd, men hvis ikke, så slet mig af den bog du fører!!Moses er solidarisk og et med sit folk ud over alle grænser, han sættet sin sig selv, sin egen eksistens med alt hvad er ind på, at folket skal forblive Guds folk!”Hvis ikke så slet mig af den bog du fører”

!Hvem er den Moses der handler sådan over for et tåbeligt og ulydigt folk?-Prøv lige et nogle øjeblikke at holde fast både i billedet af det det folk, der på den måde vender sig fra den levede Gud, og i billedet af Moses der sætter sig selv i spil for at frelse det folk. For i den evangelietekst vi møder i dag, der ser vi noget der ligner rigtig meget.

De samme mennesker, der møder Jesus her,  har Johannes først fortalt  om, at de kom til tro på Jesus, men så ender det alligevel med at de vælger ham fra. De laver ingen afgud, de gør næsten det der er værre.   Johannes slutter nemlig fortællingen om dem med at fortælle sådan: da tog de sten op, for at kaste dem på Jesus!

Fra hjerter, der tro på Jesus, til hænder der vil kaste sten på Jesus! Og det underlige er, at både historien om dem,  der væger den levende Gud fra og stedet for laver sig en gud , som de selv designer, og beretningen om de mennesker, der begynder med at tro og ender med at have hænder der vil stene, det underlige  er, at der har vi også en væsentlig historie om os selv! Vi kan ikke befinde os i kirkens fastetid unde at vide det!

Følg vor Herre Jesus Kristus på vej op til Jerusalem, følg ham i Gethsemane, følg ham i sjæleangst. Følg ham derind hvor han svigets og forrådes, der hvor han, for hvem ethvert knæ engang skal bøje sig, der hvor han er den, der må stå til regnskab. Den, der spottes og hånes og piskes og spyttes på!Følg ham på vej til Golgata. Følg ham derhen, hvor hans hænder og fødder for altid bliver hænder og fødder med naglemærkerne!

Og forsøg at følge ham, derhen hvor ingen af for alvor kan: ind i døden, ind under Gud dom og vrede, ind i det dybeste mørke, der, hvor Gud forlod ham!

Og hør så, hvad f. eks. Kino siger: O, min Gud jeg bør ej dølge, at min synd foruden tal, jo var med dig hen at følge ind i dommes hus og sal, mine synder dommer skrev og dig hen i døden rev, når jeg ser dit blod og vunder ser jeg og mit segl derunder!Og der hvor du med Kingo har blot en anelse om, at det der skete med Jesus i Jerusalem og på Golgata, det også var din skyld- og min! Der ved vi også at afstanden til de mennesker evangeliet i dag møder os med, mennesker med hjerter som gerne ville tro og endte med at havde hænder der ville stene, der ved vi, at den afstand slet ikke er så stor, som vi lige kunne tænke!

At være i kirkens fastetid, at vide om Jesus på vej til Golgata er også at stilles ved siden at de Jøder, der havde hænder som ville kaste sten på Jesus! Hvorfor går det sådan omkring Jesus? Hvad er det der er i spil her?

Ja mon ikke det er det Jesus peger i retning af, når han siger: var Gud jeres far, så ville I elske mig!

Det betyder jo at Gud kun kendes som far i Guds søn. Enten der eller slet ikke!  

Derfor sandhed eller løgn!

Sandheden betyder egentligt på NTs sprog udækket eller utilsløret. Og Gud giver sin søn som sandheden i en så streng forstand, at Gud kun kan kendes som far ved tro på Guds søn! Derfor kan Jesus afgøre deres slægtskab på den præmis: Var Gud jeres far, så ville I elske mig!Og det endte altså med, at de tog sten op for at stene ham! Derfor hedder det også: I har djævelen til far! 

At have løgnes far til far!

Han som er mester for alle løgne, både om sig selv, om Gud og Guds søn og om dig og mig!

Om sig selv: enten den løgn, som ligger ligefor, at han slet ikke findes og har med virkeligheden at gøre! O

m dig og mig, om mennesket: at det er uden værdi! At vi derfor kan gøre med menneskeliv som vi vil! - sortere og eksperimentere og slå ihjel!Hvad er et menneske? Ingenting!Hvad er et menneskeliv værd? Ingenting!Hvad er menneskets fremtid? Det har igen fremtid!Hvad er menneskets håb? Det har ikke noget håb!Hvor er menneskets grænse og autoritet? Jamen mennesket har hverken grænse eller autoritet! Og vi kan lave os en gud som det passer os.  Og det er løgn fra ende til anden! 

Eller løgnen om Gud og Guds søn!At gud jo er så mange ting - og at gud jo findes så mage steder!  Der er præster og en enklest og domprovst biskop i vores kirke, der på det seneste i følge pressen offentligt hævder, at Jesus skam ikke er den eneste vej til Gud! Det lyder pænt rigtig godt. Katastrofen er, når påstanden måles med det bibelske vidnesbyrd, så tager det sig som de fedeste løgne! Gud kendes kun som far gennem Guds søn: Hvis Gud var jeres far ville I elske mig!

Og der hvor han elskes, der er den kærlighed, som ved, og som holder fast ved og som ytrer sig i at ville høre og holde hans ord: Den der er af Gud hører Guds ord, siger Jesus!Og der er altså en verden til forskel mellem den håbløshed Djævelens løgn spreder og det håb, som Guds ord giver.

Ved den yderste grænse lyder det håb, som er bundet til det ord sådan: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden!Og det håb det hænger på en ting: at når Moses som vi hørte sætter sig selv i spil for at redde folket og holde det fast under Guds tilgivelse, så er det så fantastisk det er, alligevel kun et foreløbigt og svagt billede på det der skete, da Jesus kom op til Jerusalem: han sætter sig slev ind på, han er solidarisk ud over alle grænser, han dør for og i deres sted, som hele tiden laver deres egen gud, han dør for både dem, som spreder og falder for løgnene om mennesker og Gud,  han dør for dem, i hvis hænder de er, de sten, som kastes mod ham! ”Han dør for os mens vi endnu var syndere det om han. Og der i ham som satte sig selv ind på at blive vores frelser, der henter det sandhed: det løfte Jesus række os: Den der holder fast ved mit ord skal aldrig evighed se døden.   Amen