Kirkebladet

KIRKEBLADET SNEJBJERG - STUDSGÅRD - HAUNSTRUP

Udkommer 4 gange årligt:    
Nr. 1. december - januar - februar omtaler arrangementer fra 1. december til 28. februar. 
Deadline den 25. oktober kl. 12:00. 
Nr. 2. marts - april - maj omtaler arrangementer fra 1. marts til 31. maj. 
Deadline den 25. januar kl. 12:00.
Nr. 3. juni - juli - august omtaler arrangementer fra 1. juni til 31. august. 
Deadline den 25. april kl. 12:00.
Nr. 4. september - oktober - november omtaler arrangementer fra 1. september til 30. november.
Deadline den 25. juli kl. 12:00.

Red. Peder Albæk [41 42 21 87] Modtager stof til bladet. 

KIRKEBLADSUDVALGET
Vagn Mortensen, Studsgård
Vibeke Relund, Haunstrup
Ella Relund, Snejbjerg
Karen Ottosen, Snejbjerg
Mona Kjær Nielsen
Peder Albæk

            
Udgivet af Snejbjerg, Studsgård og Haunstrup Menighedsråd
Oplag 2.575 stk.

LAYOUT OG TRYK
Team Lynderup, Falkevej 4, 6920 Videbæk.
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Vedtægter for Snejbjerg, Studsgård og Haunstrup kirkeblad.

Formål:              

Fire gange om året at udsende en hilsen - et blad til alle husstande.

Udgivelse og drift:                        

Menighedsrådene i Snejbjerg, Studsgård og Haunstrup pastorat udgiver bladet og er økonomisk ansvarlige for bladets drift. De samlede udgifter til bladet deles forholdsmæssigt. Halvdelen af grundbeløbet deles i forhold 2:1:1 (Snejbjerg, Studsgård, Haunstrup). Af den sidste halvdel udregnes et beløb for hvert eksemplar forholdsvis.

Kirkebladets driftsbudget indgår i menighedsrådenes årlige budgetbehandling.

Indhold:                                          

  1. Indholdet skal være i overensstemmelse med folkekirkens tro og lære.
  2. Orientering om, hvad der foregår i og omkring sognekirkerne.
  3. Oplyse om gudstjenester, møder o.l.
  4. Andagt/indlæg ved præsterne på skift.
  5. Nyt fra menighedsrådene.
  6. Aktuelt nyt vedrørende sognene, herunder også stof, der ikke har direkte relation til kirken/kirkerne.

Udseende og form:                       

Bladet skal have et nutidigt layout og være passende illustreret.

Det skal bære præg af, at der er liv i kirkerne.

Det skal ”tale til” nutidsmennesket.

Budskabet skal formuleres i et nutidigt sprog.

Stofmængden fordeles efter prioritering fra udvalget:

Det skal:

bortset fra fællestof - ved hjælp af placering og layout gøres tydeligt, hvilke af sognene stoffet vedrører.

Kirkebladsudvalg:

Kirkebladsudvalget består af:

To medlemmer fra Snejbjerg, et medlem fra Studsgård og et medlem fra Haunstrup menighedsråd.

En af præsterne, som på skift sidder i en toårig periode.

En formand vælges blandt de folkevalgte medlemmer.

En ansvarshavende redaktør, som udpeges af kirkebladsudvalget.

Udvalget mødes efter behov, dog mindst fire gange årligt forud for udgivelsen af hvert enkelt nummer af kirkebladet. Redaktøren indkalder til møderne.

Udbringning:

Distributionen påhviler det enkelte menighedsråd.

Forelagt menighedsrådene og vedtaget den 20. september 2011

 

KIRKEBLADETS HISTORIE:
Den 1. maj 1963:
Udkom det første kirkeblad i Snejbjerg. Det hed ”Kirkeblad for Snejbjerg og Tjørring sogne”.
Sognepræst Nørager Pedersen skrev bl.a. følgende: ”Efter mange overvejelser og drøftelser, som begyndte for flere år siden, er det nu lykkedes at udsende første nummer af kirkebladet. Man har i mange hjem savnet et sådant blad, og mange nye tilflyttere har spurgt efter det”.
Lige siden har vi haft kirkeblad i Snejbjerg Sogn.
Kirkebladet har ændret format og udseende i 1967, 1978, 1999, 2006, 2010.
1963: Blev bladets navn: Kirkeblad for Snejbjerg og Tjørring sogne.
1971: Ministeriets beslutning om at oprette et nyt pastorat for Snejbjerg - Tjørring sogne.
1971: Blev bladets navn ændret til: Kirkebladet Snejbjerg.  
1999: Blev bladets navn ændret til: Snejbjerg Sogns Kirkeblad.
2006: Menighedsrådet besluttede at få et fire farvet kirkeblad, bladet fortsatte med at hed Snejbjerg Sogns Kirkeblad.
2009: Snejbjerg Studsgård Haunstrup blev lagt sammen som et pastorat, man besluttede at lave et fælles kirkeblad.
2010: Bladets navn blev: Kirkebladet Snejbjerg - Studsgård - Haunstrup.  

 

Kirkebladet Menu

Facebook